Globale afdelinger

Visit this country's website Se alle globale afdelinger

Databeskyttelsespolitik

Denne databeskyttelsespolitik vedrører Insights Danmarks (herefter Insights) håndtering og behandling af personoplysninger. ”Personoplysninger” omfatter oplysninger om en identificeret eller en identificerbar person.

Insights er underlagt persondataloven. Vi gør brug af et højt beskyttelsesniveau og behandler altid dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og principper for fortrolighed.

Personoplysninger registreret hos Insights behandles via IT-systemer, herunder computere, som kun medarbejdere hos Insights har adgang til. Computerne er endvidere placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger.

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

Insights forbeholder sig retten til at opdatere databeskyttelsespolitikken. Det vil altid være den senest opdaterede og gældende version, der findes på her på hjemmesiden.

Der henvises i øvrigt til nedenstående Evaluatorpolitik, der specifikt omhandler behandling og håndtering af oplysninger i forbindelse med en persons udfyldelse af evaluatoren.

 

Evaluatorpolitik

Når en person udfylder evaluatoren, bliver de indtastede oplysninger sendt sikkert via internettet til vores servere. Vi gør opmærksom på, at de eneste personoplysninger, der er obligatoriske at udfylde for at besvare evaluatoren, er:

- En referencekode (som du får tilsendt fra os)

- Fornavn

- Efternavn

- E-mailadresse

- Køn

- Arbejdsplads

 Hvem har adgang til disse oplysninger?

  • Insights-personale, der håndterer dine oplysninger i forbindelse med at yde den aftalte service til dig. Insights er underlagt databeskyttelsesloven, herunder tavshedspligt, og håndterer personoplysninger i overensstemmelse hermed. Insights-personalet modtager desuden undervisning i overholdelse af reglerne om databeskyttelse.
  • En tredjepart i form af en Licensed Practitioner (LP). Dette udtryk dækker over en Insights-akkrediteret konsulent, der har indgået en aftale med Insights om at levere den pågældende tjenesteydelse til dig på vores vegne. En LP er underlagt de samme regler og retningslinjer som Insights-medarbejdere.
  • En akkrediteret medarbejder hos kundevirksomheden. En sådan person kalder vi en ”Client Practitioner” (CP), og Insights forsyner vedkommende med klare retningslinjer for og undervisning i håndtering af personoplysninger på samme høje niveau som Insights’ egne medarbejdere. Herudover kan CP’en være underlagt eventuelle regler hos kundevirksomheden.

Når en persons profil er blevet produceret, er det udelukkende profilmodtageren selv og evt. den akkrediterede medarbejder, der skal introducere personen for Insights, der vil modtage profilen. Vi bruger f.eks. aldrig nogens profil som eksempel på en workshop. En Insights-akkrediteret facilitator kan som en del af en workshop opfordre deltagerne til at dele nogle oplysninger fra deres profil med resten af gruppen, men i sidste ende er det altid profilmodtagerens eget valg

Lad os hjælpe din virksomhed. Kontakt os nu for at starte din rejse.