DBU sætter det stærkeste hold
Læs mere om, hvordan Insights har hjulpet Dansk Boldspil-Union med at opnå et bedre teamsamarbejde.
Dansk Boldspil-Union (DBU) er det øverste ledelsesorgan for fodbold i Danmark og har det overordnede ansvar for bl.a. de professionelle danske fodboldligaer samt herre- og kvindelandsholdet. DBU har sit hovedsæde i Brøndby og er et af de stiftende medlemmer af såvel FIFA som UEFA.
Teamet med det overordnede ansvar for organisering og koordinering af fodbolden på Sjælland var særdeles resultatorienteret, og alle dets medlemmer tog et personligt ansvar for at få tingene gjort. Der var bare ét problem – de havde glemt at pleje deres relationer og kommunikere med hinanden undervejs.
For at kunne realisere deres mission om at fremme og udvikle fodbolden i regionen havde teammedlemmerne brug for hjælp til at forstå sig selv, værdsætte deres kollegers unikke personligheder og styrke samarbejdet på alle fronter.
I tæt samarbejde med teamlederen udviklede vi en løsning, der skulle hjælpe teamets medlemmer med at få øjnene op for hinanden, dvs. for de styrker, udfordringer og unikke egenskaber, som de hver især bidrog med.
Ved hjælp af vores Teameffektivitetsmodel fandt teamet frem til, at der var tre hovedområder, som de var nødt til at have fokus på for at opnå succes: dialog, respekt og hensyntagen samt handling på feedback.
Efter hver workshop fik teamet en hjemmeopgave, som skulle opmuntre medlemmerne til straks at begynde at anvende deres nyerhvervede viden i praksis. Sideløbende med dette deltog teamlederen i en række coachingsessioner, som hjalp ham til at have mere virkningsfulde samtaler med de enkelte teammedlemmer.
Som noget helt afgørende fokuserede vores løsning både på præference – hvordan folk foretrækker at arbejde – og kompetence – hvor effektive de er på en række områder. Ved at have fokus på begge dele blev deltagerne bedre til at forstå sig selv i relation til deres kolleger, men var også i stand til klart at vurdere, hvor teamet var svagest, og udvikle strategier i forhold til at sætte ind på disse områder som det første.
Efter brugen af Insights kunne teamet lidt efter lidt se markante forbedringer. Målinger af teamets effektivitet både før og efter programmet viste, at teameffektiviteten steg på 24 forskellige områder, heriblandt positiv atmosfære, handling på feedback og respekt.
Og hvad blev så det endelige resultat? Et team, der arbejder mere effektivt, respekterer hinanden, kommunikerer godt og får tingene gjort – i fællesskab.
"Den gensidige respekt er langt større nu. Vores interne kommunikation i teamet er mere effektiv, og vores forståelse for hinanden er markant forbedret. Vi er generelt begyndt at samarbejde langt mere effektivt!"
Jens Erik Jensen
Teamleder og administrationschef